Find absint til gode priser
Absint.dk er en oversigt over absint til salg i Danmark. Vi er ikke associeret med Vild Med Vin eller andre webshops, vi formidler blot deres produkter.Hos Vild Med Vin finder du et stort udvalg af Absint. Tabu Absinthe, Absinthe Lehmann, Versinthe Classic Absinthe og Hapsburg Absinthe er bare nogle af de mærker, der føres. Vild Med vin er en stor, veletableret vinbutik i Danmark - faktisk danmarks største. Der er prisgaranti på deres produkter, så finder du dem billigere, matcher de prisen eller betaler differencen tilbage.
kr. 199.00
Prisgaranti hos Vild Med Vin
kr. 300.00
Prisgaranti hos Vild Med Vin
kr. 325.00
Prisgaranti hos Vild Med Vin
kr. 239.00
Prisgaranti hos Vild Med Vin
kr. 300.00
Prisgaranti hos Vild Med Vin
kr. 300.00
Prisgaranti hos Vild Med Vin
kr. 335.00
Prisgaranti hos Vild Med Vin
kr. 356.40
Prisgaranti hos Vild Med Vin
kr. 320.00
Prisgaranti hos Vild Med Vin
Historien bag absint
Det latinske navn for Have-Malurt, der er en af grundurterne i absintproduktion, er Artemisia absinthium, hvorfor drikken altså blev kald for absint. I Danmark kendes absint også under navnene absint og absinthe, men det er altså absint, der er den korrekte betegnelse jævnfør den danske retskrivningsordbog.
Drikken er oprindeligt udviklet i Schweiz, og kan spores helt tilbage til 1700 tallet. I starten blev absint solgt som et medicinsk middel. Under algierkrigen (1864 - 1871) indtog de franske soldater absint som et præventivt middel mod tropesygdomme. Sidenhen skete der et opfattelseskred, og absint blev betragtet som skadeligt - også mere skadeligt end andet sammenligneligt alkohol. Absint blev herefter adopteret som nydelsesmiddel af i sær digtere og billedekunstnere. I starten af 1900 tallet blev Absint forbudt i blandt andet Schweiz, USA og Frankrig. Grunden til dette skyldes en dr. Valentin Magnan, der anførte, at malurt, ud over smagstilførslen, også tilførte nervegiften thuion til Absint. Ifølge dr. Valentin Magnan var der altså risiko for hjerneskade ved et stort, løbende indtag af Absinth.
I dag sælges og fremstilles Absint mange forskellige steder i verden - også i tidligere forbudslande som Frankrig og Schweiz. Grunden til dette er harmoniseringen af de fælles EU-regler, der dikterer hvor meget thuion der maksimalt må være i en alkoholisk drik. For almindelig spiritus gælder en grænse på 10mg/liter, hvor den ved bitter er 35mg/liter. Absint produceret før indførslen af forbudet ville have været inden for de i dag gældende grænser.
I Schweiz blev forbudet mod absint ophævet i 2005 og i Frankrig må absint godt sælges, så længe det ikke sælges direkte under navnet absint. I stedet sælges drikken som "Spiritus på udtræk af absint-urter". I Danmark har der aldrig været et forbud mod absint hvilket sandsynligvis skyldes at drikken aldrig rigtig opnåede popularitet på vores breddegrader.
Hvordan påvirker absint dig
Absint er en alkoholisk drik og påvirker dig på samme måde som alle andre alkoholbaserede drikke. Absint er dog også blevet beskyldt for at være hallucinogerende. Det er stoffet tujon som påstås at være hallucinogerende, blandt andet med reference til den kemiske simularitet der er i forhold til cannabinol (det aktive stof i cannabis). Ligheden er dog kun kosmetisk, og der findes ingen dokumentation for, at tujon skulle være et hallucinogen. Mange nydere af absint beskriver rusen af absint som særligt opløftende eller forfriskende. Samme rus opleves også ved andre drikke baseret på urten anis, og den særlige følelse kan altså tilskrives stoffet anethol der findes i anis.
Sådan fremstilles absint
Have-Malurt, anis og fennikel er de tre grundurter, der går forud for enhver fremstilling af absint. Disse blandes med ren, stærk alkohol og blandingen får lov til at trække Når ekstraterne er trukket ud af urterne, destilleres produktet slutteligt til en gennemsigtig væske. Denne grundvæske kaldes også for absinthe blanche eller på dansk; hvid absint. Efterfølgende kan der i fremstillingsprocessen tilføres flere urter (normalt op til 10 - 15 forskellige), hvor det er klorofyl, der findes i urternes blade, som er årsagen til, at absint får sin grønlige væskefarve. Netop det grønlige skær er den primære årsag til, at drikken efterfølgende har fået kaldenavnet den grønne fe. Af andre urter der bruges til absint fremstilling kan nævnes isop, romersk malurt men også mynte og citronmelisse. Disse tilsættes alt efter ønskede smagssammensætning. Den færdige blanding af alkohol og urter fortyndes efterfølgende med vand. Alkoholprocenten for en flaske absint er normalt på mellen 55% - 85%.
Hvad smager absinth af?
Anis er en af de dominerede smagsfaktorer, som også kendes fra pastis og det græske ouzo. Anis tilfører drikken en lakridsagtige toner. Det samlede smagsrepertoire fremstår som yderst komplekst, grundet de mange forskellige urter der kan tilføres drikken. Malurten er med til at give absint en unik og lidt bitter og mynteagtig aroma. Grundet den differentierede urtetilsætning fra producent og producent er det svært at karakterisere smagsoplevelsen på et generelt plan.
Det er ikke unormalt at drikke sin absint med sukker. I slutningen af 1800-tallet blev der udviklede særlige absinth-skeer, der egentlig er en ske med huller i. En sukkerknald blev placeret oven på skeen, der igen var placeret over glasset med absint. Herefter lod man en fin vandstråle ramme sukkeret der opløses og løb ned i absinten. Absint kan dog sagtens drikkes uden sukker, men for selve vandtilsætningen er det stadigvæk vigtigt, at den kommer langsomt og drypvis. På den måde kommer smagsstofferne bedst til udtryk.
I 1990erne dukkede der en ny måde at indtage absint på. Man vædede sukkerknalden med absint og antændte den derefter med en ligther. Dette kan dog ikke anbefales alene af den grund, at brændende alkohol er meget farligt at indtage. Flammen kan være svær at se, da den brænder næsten helt klart. Ligeledes vil det smeltede sukker giver en dominerede karamelsmag i absinten, der af kendere betragtes som ødelæggende.